Dansk Erhvervsforening for Sydslesvig

Björnsonstr. 4

24939 Flensburg

info@def-flensburg.de

Vedtægter for
Dansk Erhvervsforening i Sydslesvig
Dänischer Wirtschaftsverein in Südschleswig

Medlemmerne af Flensborg Handelskreds og Flensborg Håndværkerforening er blevet enige om at samles i en ny forening for at aktivere og udvide deres arbejde. Man enedes på et fælles møde på Flensborghus den 13. april 1972 om følgende vedtægter for den nye forening:

§ 1
Foreningens navn er Dansk Erhvervsforening i Sydslesvig – Dänischer Wirtschaftsverein in Südschleswig.

§ 2
Foreningens formål er at samle dansksindede sydslesvigske erhvervsdrivende og –ledere til fælles indsats og interesse og at styrke kontakten til lignende både danske og tyske organisationer på begge sider af grænsen.

§ 3
Som medlemmer kan optages virksomheder og/eller enkeltpersoner fra det danske erhvervsliv i Sydslesvig.

§ 4
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den indvarsles skriftlig med dagsorden med mindst 2 ugers varsel. Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer, der har betalt kontingent. Ordinær generalforsamling afholdes inden for de første 6 måneder af året. Formand og kassere aflægger beretning. Der gives bestyrelsen decharge og fastlægges medlemskontingent.

§ 5
Vedtægtsændringer kan kun gennemføres med 2/3 flertal af de tilstedeværende medlemmer på generalforsamlingen.

§ 6
Generalforsamlingen vælger bestyrelsen, som består af 6-10 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsens medlemmer vælges for tre år ad gangen. Genvalg er muligt. (Iflg. ændring på generalforsamlingen d. 31.5.1994)

§ 7
Generalforsamlingen vælger 1-2 revisorer, som deltager i bestyrelsesmøderne.

§ 8
Foreningen tilsluttes Sydslesvigsk Forening e.V.

§ 9
Udmeldelse skal ske skriftlig til kasseren.

§ 10
Foreningen kan bringes til ophør med 2/3 flertal af de tilstedeværende medlemmer på to efter hinanden følgende generalforsamlinger.

§ 11
Foreninges formue gives i så fald til et velgørende formål inden for det danske arbejde efter den sidste generalforsamlings bestemmelse.

Dansk Erhvervsforening for Sydslesvig

Björnsonstr. 4

24939 Flensburg

© 2019 - Dansk Erhvervsforening i Sydslesvig